Lend Me Your Shoulder Intro Video

Modulafslutning, modul 3

Fra studieordning og undervisningsplaner:

 Opfyldelse af deltagelsespligt i modulet:

Med udgangspunkt i modulets indholdsområder og tematiseringer, skal den studerende dokumentere sin
planlægning og gennemførelse af musikundervisning med elever i folkeskolen. Dokumentationen skal
udarbejdes på baggrund af videooptagelser, som den studerende efterfølgende analyserer og reflekterer.
Evalueringen skal den studerende præsentere i en teknologibaseret form for holdet og en opponentgruppe.


Med udgangspunkt i videns og færdighedsmål har jeg planlagt som den første undervisning, at under- vise en gruppe anden stemme i Gasolins sang "Hva´ gør vi nu lille du"

Vidensmål: stemmearbejde i relation til udvikling af egen og andres stemmer

Færdighedsmål:   anvende egen stemme musikalsk og
nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen 

lede stemmearbejde, fællessang og en eller
flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

Her i videoen kan man se hvordan jeg underviser i anden stemme med først at alle lærer melodistemmen og så alle sammen anden stemme. Jeg syntes bagefter at det gik godt, dog skulle jeg have tænkt på før undervisningen hvor mændene skulle lægge sin stemme, om de skulle synge oppe eller nede. der ville det have været bedre så bagefter nå stemmerne skulle synges sammen at mændene sang melodistemmen og kvinderne anden stemme. 

I det næste undervisnings eksempel har jeg som udgangspunkt i 

vidensmål: musikteori, notation, arrangement, instrumentation og

satslære og musikalske læremidler

Færdighedsmål: arrangere musik og musikalske aktiviteter i et

bredt udvalg af stilarter for varierede

målgrupper med forskellige pædagogiske

formål

Her er det en stor gruppe unge mennesker som undervises i noget musikteori, altså grundpuls som de går mens de står i rundkreds hvor der så er et talekor over som de skal lære, og sige mens de går grundpuls på 4 slag.

Jeg skulle have undervist i længere tid hver sætning og måske have taget et hold ad gangen af de tre mens de andre ventede, altså undervist mere grundigt i rytmen så det blev bedre til sidst. Fordi man kan se i videoen at alle er ikke med.

Modul afslutning

                          Modulafslutning, modul 1

                              Produkt 1: Børnesang

Som produkt 1 har jeg valgt at bruge vores undervisning fra uge 40 hvor dagens tekst var Linda Vilhelmsens, "Når børn synger, hvad så?"

- Sang som aktivitet er mål når børnene skal lære forskellige sange og middel når sangene bruges til at lære noget andet f.eks. om musikalsk form.

- Kendetegn ved spontan børnesang er små intervaller.

- Progressionsprincippet hvor man begynder med det simple og gradvis øger kompleksiteten er fordelen den at man kan nemmere holde øje med deres progression og hvordan de bliver bedre, men ulempen er at man kan tabe nogle af eleverne på vejen som begynder at kede sig.

- Når man skal vælge egnede materialer er fordelen ved at sangen er kendt at det fanger dem med det samme og ulempen er at der er ikke udvikling.

- Til indskolingen har jeg valgt sangen: "Jeg ved en lærkerede" af Carl Nielsen, tekst, Harald Bergstedt. I den sang er der motivgentagelse. Jeg ville lade klassen stå i en rundkreds oppe ved tavlen hvor jeg står. Jeg ville starte med at synge hele sangen for dem hvor derefter at tage en linje ad gangen hvor klassen skal så gentage efter mig. Derefter kunne klassen, som Linda siger, synge sangen indenfor forskellige associationer f.eks. som kineser, heks, fin dame, mor, hvor vi så kunne snakke om hvad sangen handler om. Derefter ville jeg få et barn ad gangen til at tegne et billede op på tavlen som passer til teksten. Så ville vi synge sangen igen hvor så til sidst vi bestemmer hvad for en association passer til sangen og ifølge Linda enes børnene i den sidste ende om en association der rent faktisk passer til sangen.

Jeg ville også fortælle børnene om komponisten og tekstforfatteren, at de var danske og om at måske har tekstforfatteren oplevet selv det der står i teksten. Derefter kunne klassen prøve at lege sangen som et lille skuespil.

Vedhæftet på papir er sangen "Jeg ved en lærkerede"

                       Produkt 2, Dans og bevægelse

Her har jeg valgt dans og bevægelse. Materiale: Annelise Dahlbæk, Progression i undervisningen, kapitel 10 og sangen som vores gæstelærere i folkedans brugte, "Nu skal vi alle sammen danse".

I formålet for musik står der:

"Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv og som en del af et fællesskab"

Jeg ville tage udgangspunkt i undervisning af 2. klasse.
Vi står alle i rundkreds på gulvet, synger og leger sangen, "Nu skal vi alle sammen danse"
Det er en fællesdans og en bevægelsessang.

I fagheftet fra 2004 er arbejdet med bevægelse blevet område der bl.a. beskrives således:

2. klasse:

* Deltagelse i en række sanglege og bevægelseslege

* Deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre

* Udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse

* Udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering

Gloser fra uge 39:

-Hvordan kan bevægelses aktiviteter bidrage til at nå bestemte trinmål og hvilke?

Svar:  Man træner børnene i rytme og fællesmotorik gennem rytmeøvelser, sanglege, spil og instrumenter

-På hvilken måde kan bevægelsesleg være mål, middel eller begge dele?

Svar: F.eks. i vendespils leg er kortene middel og det vi bruger til at nå målet frem som er at de lærer rytme f.eks.

-Hvordan kan bevægelsesaktiviteter bidrage til at nå bestemte trinmål og hvilke bevægelsesaktiviteter kan der være tale om?

Svar: Fællesdans f.eks. og stopdans.


Vedhæftet på papir er sangen "Nu skal vi alle sammen danse"

                             Produkt 3, rytmisk sammenspil

Som 3 produkt har jeg valgt rytmisk sammenspil hvor jeg tager udgangspunkt i vores gæstelærers undervisning fra uge 3. Han sagde at musik læres med krop og sanser og at man skal passe på ikke at prioritere pædagogikken højere end musikken og at man skal "show rather than tell" = Vise mest muligt.


Jeg har valgt sangen "Coca cola"

Jeg stiller hele klassen, f.eks. 2. klasse op ved instrumenter. To elever på klaver, to ved trommerne og så alt efter hvad der er af instrumenter i lokalet, og så sangerne ved mikrofoner. Jeg viser dem så hvad de skal spille og synger sangen for dem så de kan lære den. Der kan nemt laves medstemme til sangerne.

Det er kendetegnende for den rytmiske musikpædagogik at den fokuserer på det kropslige og på det improvisatoriske element. En af de mest kendte i den rytmiske tradition i dag er Lotte Kærså som jeg er så heldig at have fået undervisning af i Musik, leg og bevægelse. Som vores lærer Simon snakkede om sidste gang i uge 4 så er den metode vi fik undervisning i af vores gæstelærer, selvom den virker, meget bundet, dvs. alle bliver vist hvad de skal gøre og bliver dirigeret i forhold til hvad der kendetegner den rytmiske pædagogik, improvisationen.
Jeg har meget god erfaring med undervisning af Lotte Kærsås sange for børn i alderen 2-8 år.


Vedhæftet på papir er sangen "Coca cola".

Uge 40

Lærer syg men vi var nogle på skolen som prøvede at svare det her:

Besked fra Simon: Jeg er syg idag, men har formuleret nedenstående opgaver:

1. Fremlæg jeres hjemmearbejde for hinanden. Evaluer både processen i gruppen (arbejds- og læreprocessen) og resultatet på holdet (det musikdramatiske udtryk/indtryk). Dokumenter både fremlæggelse og evaluering i portfolio.

Der var for få elever til det.

2. Diskuter i grupper med udgangspunkt i dagens tekst

- sang som aktivitet. Hvornår er den mål, hvornår er den middel?

Mål når børnene skal lære forskellige sange og middel når sangene bruges til at lære noget andet fx om musikalsk form.

- kendetegn ved spontan barnesang (sammenlign gerne med jeres egne observationer)

Kendetegnet er små intervaller.

- i teksten tages der udgangspunkt i et progressionsprincip, hvor man begynder med det simple og gradvis øger kompleksiteten. Hvilke fordele og ulemper kan I se ved dette princip?

Fordel er at man kan nemmere holde øje med deres progression, hvordan de bliver bedre men ulempen er at man kan tabe nogle af eleverne på vejen som begynder at kede sig.

- Når man skal vælge egnede materialer står man ofte over for at skulle tage stilling til i hvor høj grad børnenes hverdagserfaringer skal inddrages. Skal sangene og/eller stilen være kendt på forhånd? Eller er det vigtigere at finde materialer, der træner lige netop dét aspekt af at synge, som man er kommet til i sin progression? Diskuter fordele og ulemper ved disse to måder at vælge materialer på.

Fordelen ved at sangen er kendt er at det fanger dem med det samme og ulempen er at der er ikke udvikling.

- i teksten er der et konkret eksempel på en progression for indskolingen. Ved at analysere sange i sangbøger skal I nu selv finde egnede materialer for en lignende progression (brug de samme analyseparametre, som anvendes i teksten). Der ligger sangbøger i skabet (evt. nøgle hos Pedel) og diverse sanghæfter i reolen bag trommesættet (lad være med at blande bunkerne sammen- idet de ligger i forskellige. Jeres progression i form af en kort sang pr. gruppemedlem indstuderes med resten af holdet næste gang. Det vil altså sige, at næste gang skal alle efter tur stå for en undervisningsaktivitet med indstudering af en lille sang. Ca. 5 min. pr. næse.

Jeg har valgt sangen "Jeg ved en lærkerede". Motivgentagelse fx.

3. Til selvstændig refleksion:

- overvej hvordan din viden om udvikling af børns stemmer og deres sang- kompetence kan bruges i forbindelse med udvikling af din egen stemme og din sang- kompetence. Er der nogen særlige områder du har brug for at træne, og hvordan kan du træne dem? Og hvornår går du igang med det?

Udviklingen af min stemme har sikkert meget at sige at jeg er opvokset i et hjem med forældre som var begge to musiklærere og havde en musikskole. Jeg er så sanglærer og sanger selv nu.

Musik uge 36 til 39

Uge 36

Første gang vi møder og der blev der sagt goddag og velkommen og hvem er vi. Det gjorde vi med en navne leg, alle i rundkreds på gulvet hvor vi skulle trampe grundtrin, klappe og sige vores navn på skift. Vi fik en hjemmeopgave, at skrive Lille Peter edderkop i G dur og D dur.
Vi skulle også tænke over og skrive ned hvorfor vi vil tage den uddannelse og hvornår vi regner med at være færdige.



Uge 37

Vi fik undervisning i klaver f.eks.

Uge 38 

Teknologistøttet musikundervisning. (Jeg var syg).

Uge 39

Vi kikkede på fælles mål på uvm.dk og læseplan og undervisningsvejledning for faget musik.

Vi fik en opgave på 2 : fra beslutning til begrundelse: vi i vores gruppe på 2 besluttede os for at bruge "Let it be" af Beatles. Lade 6. klasse synge sangen og med en anden stemme i omkvædet. I det er der produktion-fortolkning og historisk perspektiv.

Alle skulle lave drama og styres af en dirigent, forestille sig at mand er i en brændende bygning og der opstår panik med lyd og uden lyd og så skulle vi lave Narren som er kordrama. Rigtig sjovt.

Til sidst skulle vi lave en opgave i musikforståelse i studiegrupper. Vores valgte dans, Anitras dans som vi skal opføre i næste uge.