Modul afslutning

                          Modulafslutning, modul 1

                              Produkt 1: Børnesang

Som produkt 1 har jeg valgt at bruge vores undervisning fra uge 40 hvor dagens tekst var Linda Vilhelmsens, "Når børn synger, hvad så?"

- Sang som aktivitet er mål når børnene skal lære forskellige sange og middel når sangene bruges til at lære noget andet f.eks. om musikalsk form.

- Kendetegn ved spontan børnesang er små intervaller.

- Progressionsprincippet hvor man begynder med det simple og gradvis øger kompleksiteten er fordelen den at man kan nemmere holde øje med deres progression og hvordan de bliver bedre, men ulempen er at man kan tabe nogle af eleverne på vejen som begynder at kede sig.

- Når man skal vælge egnede materialer er fordelen ved at sangen er kendt at det fanger dem med det samme og ulempen er at der er ikke udvikling.

- Til indskolingen har jeg valgt sangen: "Jeg ved en lærkerede" af Carl Nielsen, tekst, Harald Bergstedt. I den sang er der motivgentagelse. Jeg ville lade klassen stå i en rundkreds oppe ved tavlen hvor jeg står. Jeg ville starte med at synge hele sangen for dem hvor derefter at tage en linje ad gangen hvor klassen skal så gentage efter mig. Derefter kunne klassen, som Linda siger, synge sangen indenfor forskellige associationer f.eks. som kineser, heks, fin dame, mor, hvor vi så kunne snakke om hvad sangen handler om. Derefter ville jeg få et barn ad gangen til at tegne et billede op på tavlen som passer til teksten. Så ville vi synge sangen igen hvor så til sidst vi bestemmer hvad for en association passer til sangen og ifølge Linda enes børnene i den sidste ende om en association der rent faktisk passer til sangen.

Jeg ville også fortælle børnene om komponisten og tekstforfatteren, at de var danske og om at måske har tekstforfatteren oplevet selv det der står i teksten. Derefter kunne klassen prøve at lege sangen som et lille skuespil.

Vedhæftet på papir er sangen "Jeg ved en lærkerede"

                       Produkt 2, Dans og bevægelse

Her har jeg valgt dans og bevægelse. Materiale: Annelise Dahlbæk, Progression i undervisningen, kapitel 10 og sangen som vores gæstelærere i folkedans brugte, "Nu skal vi alle sammen danse".

I formålet for musik står der:

"Stk. 2. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv og som en del af et fællesskab"

Jeg ville tage udgangspunkt i undervisning af 2. klasse.
Vi står alle i rundkreds på gulvet, synger og leger sangen, "Nu skal vi alle sammen danse"
Det er en fællesdans og en bevægelsessang.

I fagheftet fra 2004 er arbejdet med bevægelse blevet område der bl.a. beskrives således:

2. klasse:

* Deltagelse i en række sanglege og bevægelseslege

* Deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre

* Udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse

* Udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering

Gloser fra uge 39:

-Hvordan kan bevægelses aktiviteter bidrage til at nå bestemte trinmål og hvilke?

Svar:  Man træner børnene i rytme og fællesmotorik gennem rytmeøvelser, sanglege, spil og instrumenter

-På hvilken måde kan bevægelsesleg være mål, middel eller begge dele?

Svar: F.eks. i vendespils leg er kortene middel og det vi bruger til at nå målet frem som er at de lærer rytme f.eks.

-Hvordan kan bevægelsesaktiviteter bidrage til at nå bestemte trinmål og hvilke bevægelsesaktiviteter kan der være tale om?

Svar: Fællesdans f.eks. og stopdans.


Vedhæftet på papir er sangen "Nu skal vi alle sammen danse"

                             Produkt 3, rytmisk sammenspil

Som 3 produkt har jeg valgt rytmisk sammenspil hvor jeg tager udgangspunkt i vores gæstelærers undervisning fra uge 3. Han sagde at musik læres med krop og sanser og at man skal passe på ikke at prioritere pædagogikken højere end musikken og at man skal "show rather than tell" = Vise mest muligt.


Jeg har valgt sangen "Coca cola"

Jeg stiller hele klassen, f.eks. 2. klasse op ved instrumenter. To elever på klaver, to ved trommerne og så alt efter hvad der er af instrumenter i lokalet, og så sangerne ved mikrofoner. Jeg viser dem så hvad de skal spille og synger sangen for dem så de kan lære den. Der kan nemt laves medstemme til sangerne.

Det er kendetegnende for den rytmiske musikpædagogik at den fokuserer på det kropslige og på det improvisatoriske element. En af de mest kendte i den rytmiske tradition i dag er Lotte Kærså som jeg er så heldig at have fået undervisning af i Musik, leg og bevægelse. Som vores lærer Simon snakkede om sidste gang i uge 4 så er den metode vi fik undervisning i af vores gæstelærer, selvom den virker, meget bundet, dvs. alle bliver vist hvad de skal gøre og bliver dirigeret i forhold til hvad der kendetegner den rytmiske pædagogik, improvisationen.
Jeg har meget god erfaring med undervisning af Lotte Kærsås sange for børn i alderen 2-8 år.


Vedhæftet på papir er sangen "Coca cola".